Arresøvej 6, 8240 Risskov

Høring: Velfærd, kulturarv eller ghetto?

Skrevet den

Onsdag d. 13. november kl. 13 foregår høringen "Velfærd, kulturarv eller ghetto?" på Sommervej 5 i Aarhus.  

Almen Modstand - Århus beskriver høringen med følgende:

 

Den omdiskuterede 'Ghetto-plan' er kun blevet fagligt underbygget i ringe grad. Det gælder brug af international forskning, men også inddragelse af hjemlig viden halter meget.
Med denne høring ønsker arrangørerne at sætte forskellige aspekter ved disse planer under kritisk belysning.

En belysning, som bygger på nyere forskning på området.
Høringen præsenterer tre projekter, som fremlægger viden af væsentlig betydning for opfattelsen af områdernes velfærdsbidrag, deres arkitektoniske kvaliteter – og en historik om 'det folkelige billede' – samt myter – der er opstået om disse områder.

Formål:
Formålet med høringen er at udbrede kendskabet til denne forskning, således at de "brændemærkede" boligområder kan ses i et andet lys end i det gængse mediebillede. Vi ønsker, at fremhæve kvaliteterne i den almene sektor, som noget helt unikt for Danmark.

Form:
Høringen vil være opdelt i tre 'runder', som indledes med faglig præsentation på ca. 30 minutter. Denne efterfølges med spørgsmål fra et kompetent panel. Disse kan suppleres med spørgsmål fra salen.

Deltagelse:
Det er gratis at deltage, og der vil i løbet af dagen blive budt på kaffe og lidt sødt i pausen. Af samme grund vil det være rart på forhånd at vide, hvor mange, vi kan forvente at blive.
Derfor opfordres man til at tilmelde sig på hjvad@stofanet.dk senest mandag den 11. november. Dette giver også mulighed for at udsende evt. deltagermateriale op til høringen. Men folk, som ikke har nået til at tilmelde sig er naturligvis også velkomne.

 

Lejernes Retshjælp deltager til høringen. 

Har du brug for hjælp? Kontakt os